Cookie-indstilling

Dette websted anvender cookies til funktionsmæssige, komfortmæssige og statistiske formål. Du kan altid ændre cookie-indstillingerne ved at klikke på "Foretag ændring". Vores bestemmelser om databeskyttelse
Vis mindre

Enkelt og praktisk: gør-det-selv-sidebordet til stuen

Del på Pinterest Del via e-mail Udskriv
Nu kan du opbevare magasinerne og kaffekoppen på dit nye sidebord.
  • Sværhedsgrad
    mellem
  • Udgifter
    525-675 kr.
  • Tid
    3-8 h

Introduktion

Ville det ikke være rart, hvis du kunne stille ting lige ved siden af sofaen uden at få mindre plads i stuen? Jo, selvfølgelig, og det er helt enkelt: Sidebordet, som du ikke kun kan stille glas på, men også bruge til at opbevare dine magasiner, kan du nemt selv bygge med vores trin-for-trin-vejledning. Derefter er du klar til en hyggelig aften på sofaen.

Du skal bruge

Icon accessories
Hjælpemidler
  • Lineal
  • Tommestok
  • Beskyttelsesbriller
  • Skruetvinger
  • Arbejdshandsker
  • Snedkervinkel
Icon confirmation
Liste over materialer
  • Limtræ eller bordplade i høj kvalitet (f.eks. akacie eller nøddetræ), tykkelse mindst 5 cm:
  • - 2 brædder: 30 x 30 cm (LxB)
  • - 1 bræt: ca. 90 (afhængigt af sofaen) x 30 cm (LxB)
  • - 1 bræt: 20 x 30 cm (LxB)
  • - 1 bræt: 30 x 5 cm (LxB)
  • Hulprofilskinne (L-forstærkning af metal): 20 cm (L)
  • 12 skruer: 3 x 16 mm (DxL)
  • 8 skruer: 3 x 60 mm (DxL)
  • Trælim: afhængigt af træsort
  • 4 filtsko
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Sådan starter du - Skridt for skridt

1 8

Sav træet til

Dit nye sidebord skal have de rigtige mål.

Du skal bruge: NanoBlade-save, nanoBLADE Wood Basic 50, Tommestok, Skruetvinger, Arbejdshandsker, Beskyttelsesbriller, limtræ eller bordplade

Først skal du save træet til i de rigtige mål, så dine magasiner og kaffen (eller teen) i fremtiden kan stå optimalt ved siden af sofaen. Dette gør du ved at udmåle de følgende mål med tommestokken og markere punkterne med en blyant:

  • Bord- og fodplade: 30 x 30 cm (LxB)
  • Lodret plade: ca. 90 (afhængigt af sofaen) x 30 cm (LxB)
  • Bræt til magasinholder: 20 x 30 cm (LxB)
  • Liste til magasinholder: 30 x 5 cm (LxB)
Nu kan du begynde at save: Først fastgør du træet med skruetvinger, så det ikke rutsjer. Derefter kan du sætte saven på og køre lige gennem træet. Det er bedst, hvis du beskytter dig med beskyttelsesbriller og arbejdshandsker.

2 8

Slib kanterne

Du skal bruge: Multi-sliber, Slibebladssæt til multisliber K120, Arbejdshandsker, Beskyttelsesbriller

Det er træls med splinter – så du skal i gang med at slibe. Slib omhyggeligt kanterne med multisliberen. Husk at bruge beskyttelsesbriller, så du ikke får slibestøv i øjnene. Med håndstøvsugeren kan du hurtigt suge resterne fra slibningen op.

3 8

Markér og forbor borehuller

Når du forborer, kan du lettere få skruerne ind i træet.

Markér borehullerne på den rektangulære træplade, så du ved, hvor du skal bore lige om lidt. Med linealen måler du fire punkter med en afstand på 6 cm og markerer dem med blyanten. Derefter forborer du hullerne med akku-bore-/skruemaskinen.

Icon hint
FORDELEN VED FORBORING

Når du forborer, kan du lettere få skruerne ind i træet. På den måde opstår der færre splinter.

4 8

Skru fodpladen og den lodrette plade sammen

Du bruger skruer til at sætte fodpladen sammen med den lodrette bordplade.

Du skal bruge: Akku-bore-/skruemaskiner, Akku-skruemaskine, Lineal, Tommestok, 4 skruer: 3 x 60 mm, 1 bræt: ca. 90 (afhængigt af sofaen) x 30 cm (LxB)



Nu begynder dit nye gør-det-selv-sidebord så småt at tage form: Fodpladen skrues sammen med den lodrette plade. Skruerne skruer du ind i træet med akku-bore-/skruemaskinen eller evt. akku-skruemaskinen og samler på den måde de to træplader.

Som forberedelse til det næste trin markerer du hulprofilskinnens position på bordpladen 9 cm fra kanten.

5 8

Fastgør hulprofilskinnen

Hulprofilskinnen anbringes på det lodrette træstykke

Du skal bruge: Akku-skruemaskine, Skruetvinger, hulprofilskinne, 6 skruer: 3 x 16 mm

Nu kan du anbringe metalskinnen, som bordpladen senere holdes fast med. Det går lettest, hvis du fastgør den med skruetvinger på kanten af den lodrette træplade. Her fastgør du den nu med seks korte skruer.

6 8

Lim magasinholderen sammen, og markér dens position

Du markerer borehullerne med en snedkervinkel.

Du skal bruge: Skruetvinger, Snedkervinkel, Tommestok, liste: 30 x 5 cm (LxB), bræt: 20 x 30 cm (LxB), trælim



Nu er vi kommet til den nye magasinholder til dit sidebord: Først limer du brættet og listen sammen. Påfør lim på bræddernes lange side, tryk brædderne sammen, og fastgør dem med skruetvinger. På den måde holdes de ordentligt sammen, mens limen tørrer.

Nu skal du blot markere på den lodrette bordplade, hvor magasinholderen skal fastgøres i den nederste tredjedel. Her fastgør du den med skruetvinger og markerer fire borehuller med en indbyrdes afstand på 6 cm på den anden side af pladen med blyanten.

7 8

Forbor huller til magasinholderen

Når hullerne er forboret, er det lettere og enklere at skrue skruerne ind i træet.

Du bør forbore hullerne, så skruerne får godt fat i træet. Sæt blot træboret i akku-bore-/skruemaskinen, og bor et 4 cm dybt hul.

8 8

Fastgør magasinholderen

Magasinholderen skrues på det nye sidebord.

Du skal bruge: Akku-skruemaskine, 1 bræt: 30 x 30 cm (LxB), 4 skruer: 3 x 60 mm, 6 skruer: 3 x 16 mm, 4 filtsko



Nu kan du anbringe magasinholderen på det lodrette bræt. Det er lettest at skrue de lange skruer gennem træet og ind i listen med akku-skruemaskinen.

Nu mangler du bare bordpladen: Læg bordet på siden, og hold træpladen mod bordets øverste del. Du kan lægge pladen lidt forskudt på, så den stikker lidt længere frem på den ene side end på den anden. Derefter fastgør du pladen på hulprofilskinnen fra undersiden med de korte skruer.

Når alle skruer er skruet i, er dit gør-det-selv-sidebord færdigt, og du kan stille det op i stuen. Bordet er nu klar til kaffekoppen eller vinglasset.

Icon hint
Tip

Som beskyttelse mod grimme ridser på gulvet kan du klæbe fire filtsko med lige stor afstand på undersiden af bordet. Behandl af og til bordet med træolie.


Juridiske oplysninger

Bosch hæfter ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af udleverede vejledninger. Bosch henviser desuden til, at anvendelsen af disse vejledninger sker på eget ansvar. Træf alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.