Cookie-indstilling

Dette websted anvender cookies til funktionsmæssige, komfortmæssige og statistiske formål. Du kan altid ændre cookie-indstillingerne ved at klikke på "Foretag ændring". Vores bestemmelser om databeskyttelse
Vis mindre

Hvordan anlægger jeg min egen have? Vi giver dig syv trin til at komme i gang med din drømmehave.

Del på Pinterest Del via e-mail Udskriv
Du vil gerne i gang med anlægge din egen have, men du ved ikke hvordan?
Med den rette planlægning er den sværeste del allerede overstået. © adobestock

Det kræver masser af arbejde at lave din egen have, men den gode nyhed er, at du med den rette viden kan undgå en masse udfordringer. Hvis du følger vores checkliste kan du undgå en masse unødvendig stress og komme godt i gang fra start.

1: Hvor skal man starte?

Det vigtigste du skal bruge for at anlægge en have, er plads, hvilket også er grunden til at mange haveejere har det med at lægge meget vægt på at rydde ukrudt. Det er også vores vores tip: ukrudtet må væk. Vi anbefaler dog, at du lader større buske og træer stå. Især hvis træerne bærer frugt, da det vil tage lang tid hvis du skal plante et nyt træ og vente på at det bærer frugt. Du skal også lade hækkene stå som de er, da de kan være ret dyre at plante igen. Hvis der er nogle træer i vejen som du vil fælde, må du ikke glemme, at være opmærksom på eventuelle arbejds- og sikkerhedsretningslinjer.

2: Planlæg din have

Du kan stille dig selv tre enkle spørgsmål for planlægningen af din have:

  • Hvad vil jeg opnå med min have?
  • Hvor meget tid har jeg?
  • Hvilke færdigheder har jeg?

En blomsterhave kræver mindre arbejde end en køkkenhave. Hvis du vil have en køkkenhave, men har begrænset tid og erfaring, råder vi dig til at plante frugtbuske og urtebede. De kræver nemlig ikke så meget pleje og tåler, at du begår en del fejltagelser. Læg i begyndelsen en plan for haven og fastlæg beplantningen. Dermed bliver vedligeholdelsen pærelet.

Når du vil pågynde arbejdet med at anlægge en have, er det vigtigt at du planlægger så meget som muligt
Lav en plan for haven. På den måde beholder du overblikket. © adobestock

3: Lav en tidsplan for din have

Hvilken årstid er bedst til at starte med at anlægge din have? Haveåret starter ikke om foråret, men faktisk allerede i efteråret, året før! Her er vores tips til hvad der er vigtigt at huske i de forskellige årstider:

  • Efterår: tilskæring af hækken og træer, anlægning af bed eller kompostering
  • Forår: Tilskæring af hække og buske, såning, plantning
  • Sommer: plantning og høst

Om vinteren er der masser af tid til at planlægningen for næste år.

4. Det rigtige udstyr til haven

Til havarbejdet har du brug for det rigtige udstyr:

  • Handsker
  • Støvler/Gummistøvler
  • Beskyttelsesbriller
  • Skovl
  • Spade
  • Rive
  • Hakke
  • Havesaks
  • Beskæringssaks
  • Trillebør
  • Plæneklipper
  • Hækkeklipper

Andet udstyr eller værktøj kan du købe afhængigt af dine ønsker og din have. Hvis du er usikker, hvilket værktøj du har brug for, kan du muligvis leje de større redskaber fra en forhandler. Eller måske har en nabo det redskab du har brug for. Tager man det i betragtning, er den nye have måske ikke så dyr alligevel.

En vigtig del af havearbejdet ligger i at have det rette udstyr som handsker og gummistøvler
Handsker og Gummistøvler er noget enhver nybegynder burde have. © adobestock

5: Hvad koster det at anlægge have?

Har du fulgt trin to, så ved du rimelig præcist hvilke planter og frø du har brug for. Men selv her behøver du ikke købe alt. Spørg venner, naboer eller kig på internettet – ofte finder du gode tilbud eller noget endda helt gratis!
Vores tip: I mange byer er der af og til arrangementer hvor man kan bytte planter, frø og selvfølgelig også gode råd. Dermed kan havebyggeriet også lade sig gøre billigt.

6: Anlæg haven – men overdriv ikke

Der kan ofte følge et tidligt motivationshul når du begynder med arbejdet, da det for nogle kan være mere omfangsrigt end man troede. For at beholde motivationen kan du inddele de forskellige “byggepladser“ af din have i mindre projekter. Derudover kan det være en fordel at udarbejde de forskellige projekter som urtebedet eller græsplænen i mindre trin – sådan beholder du lysten og glæden ved arbejdet.

Alternativt er det lettere og hurtigere at anlægge sig en moderne miniurtehave i køkkenet. I vores guide lærer du om de forskellige varianter, f.eks. urtehylden og urtespiralen[FWA(1] .

Selvom du har store planer om at anlægge din have, er det også vigtigt at du holder pause for at bevare motivationen og overblikket
Tillad dig at tage nogle pauser - så bliver arbejdet lidt sjovere. . © adobestock

7: Anlægning af grønne oaser

Det bedste til sidst – men det bør egentlig gøres først. Når du begynder at bygge din have burde du allerede i begyndelsen overveje anlægningen af en lille, hyggelig oase. En attraktiv bænk, en grill- eller bålplads, eller måske en fortryllende dam? Det burde være noget hvor du føler dig hjemme og kan slappe af efter andet anstrengende arbejde. Din have er jo til for fornøjelsens skyld!